Konklusionen var klar på den tredje session på hjerterehabiliteringskonferencen: Social ulighed er i høj grad til stede i hjerterehabilitering. Allerede inden personen henvises til rehabilitering resulterer den sociale position i forskel i tilbuddene.
Social ulighed spiller en rolle hele vejen gennem rehabilitering ved hjertesygdomme.
– Vi er tilbøjelige til at tilbyde rehabilitering til mennesker med høj indkomst, længere uddannelse. Mennesker med en lavere social position oplever mindre fremgang på baggrund af rehabiliteringen, og de falder oftere fra i forhold til mennesker med en højere position.
Marie Louise Svendsen, forsker ved DEFACTUM
De største risikofaktorer i forhold til rehabilitering er uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, samt hvorvidt deltagerne bor alene eller ej.
Jævnfør projektet ’Sammen om Hjertesygdom’ er lav uddannelse den vigtigste risikofaktor i forhold til at udvikle kardiovaskulære sygdomme. Blandt de øvrige risikofaktorer er rygning, overvægt, kost, alkohol, fysisk aktivitet, stress, depression og ensomhed.
Projektet havde flere arbejdspakker. I sin præsentation gik seniorforsker Nina Konstantin Nissen fra DEFACTUM i dybden med arbejdspakke tre.
– Vi var nysgerrige på at se, hvordan vi undgår at få to patienter, men i stedet kan styrke parret, når den ene part får en hjertesygdom. Vi ved, det er hårdt at være pårørende, og at de også er i risiko for at få sygdomme på grund af deres partners sygdom.
Nina Konstantin Nissen
De foreløbige fund i projektet tyder på, at erfaringer med sundhedsvæsenet og myndigheder, familiesituationen og personlighed og tilgang til livet har betydning for, hvordan behandling og rehabilitering opleves og modtages, samt hvordan sygdommen håndteres.
– Det er vigtigt, at de fagprofessionelle har blik for, at den hjertesyge og partneren er en enhed. De deler hverdag, sygdomsforløb og risikofaktorer – men de er også forskellige individer, der kan have brug for individuelle tilgange og tilbud.
Nina Konstantin Nissen