Der er social ulighed i hjerterehabilitering
Konklusionen var klar på den tredje session på hjerterehabiliteringskonferencen: Social ulighed er i høj grad til stede i hjerterehabilitering. Allerede inden personen henvises til rehabilitering resulterer den sociale position i forskel i tilbuddene.
Social ulighed spiller en rolle hele vejen gennem rehabilitering ved hjertesygdomme.
– Vi er tilbøjelige til at tilbyde rehabilitering til mennesker med høj indkomst, længere uddannelse. Mennesker med en lavere social position oplever mindre fremgang på baggrund af rehabiliteringen, og de falder oftere fra i forhold til mennesker med en højere position.
Marie Louise Svendsen, forsker ved DEFACTUM
De største risikofaktorer i forhold til rehabilitering er uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, samt hvorvidt deltagerne bor alene eller ej.
Den hjertesyge og partneren er en enhed
Jævnfør projektet ’Sammen om Hjertesygdom’ er lav uddannelse den vigtigste risikofaktor i forhold til at udvikle kardiovaskulære sygdomme. Blandt de øvrige risikofaktorer er rygning, overvægt, kost, alkohol, fysisk aktivitet, stress, depression og ensomhed.
Projektet havde flere arbejdspakker. I sin præsentation gik seniorforsker Nina Konstantin Nissen fra DEFACTUM i dybden med arbejdspakke tre.
– Vi var nysgerrige på at se, hvordan vi undgår at få to patienter, men i stedet kan styrke parret, når den ene part får en hjertesygdom. Vi ved, det er hårdt at være pårørende, og at de også er i risiko for at få sygdomme på grund af deres partners sygdom.
Nina Konstantin Nissen
De foreløbige fund i projektet tyder på, at erfaringer med sundhedsvæsenet og myndigheder, familiesituationen og personlighed og tilgang til livet har betydning for, hvordan behandling og rehabilitering opleves og modtages, samt hvordan sygdommen håndteres.
– Det er vigtigt, at de fagprofessionelle har blik for, at den hjertesyge og partneren er en enhed. De deler hverdag, sygdomsforløb og risikofaktorer – men de er også forskellige individer, der kan have brug for individuelle tilgange og tilbud.
Nina Konstantin Nissen
