Langt de fleste børn dør på hospitalet, og langt de fleste dør i første leveår

I perioden 2012-2014 døde der årligt i Danmark mellem 269-295 børn og unge i alderen 0-19 år af såkaldte ”naturlige årsager”, dvs. af livstruende sygdom eller svækkelse, og de børn og deres familier kan have behov for en palliativ indsats. Ifølge forsker Lene Jarlbæk, REHPA, som står bag opgørelsen, så giver opgørelserne en markant pejling af, hvilke børnefamilie der kan have behov for en palliativ indsats på hospitalerne.

Download notatet: Dødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark, 2012-2014

Vi har behov for detaljeret viden om dødssted og dødsårsager blandt børn og unge i Danmark, som en del af baggrunden for at få et indtryk af behovet for palliativ indsats til børn og unge og deres familier. Alene på baggrund af disse tal for dødsfald, kan vi have en formodning om, at mindst 300 børn og unge med familier principielt kan have behov for en palliativ indsats omkring deres sygdomsforløb hvert år (tallet overstiger antal dødsfald, fordi nogle forløb kan strække sig over flere år, inden barnet dør). Hovedparten af børnene, nemlig 77 % døde på hospitalet, mens kun 11 % døde hjemme. En stor andel (ca. 73 %) af de børn, som døde af naturlige årsager, var i alderen 0-1 år. Tallene antyder, at hospitalerne bør have stor opmærksomhed omkring behovet for palliation til disse børn og deres familier. Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle, planlæggere og politikere også forholder sig til opgørelser af denne type, hvis de ønsker at ændre på de vilkår for den palliative indsats, som vi samfundsmæssigt set kan give til børnene og deres familier.

Lene Jarlbæk

Årsagerne

Tallene viser en forskel i dødsårsager afhængig af barnets alder. I gruppen af 0-årige skyldtes dødsårsagen sygdomme i første leveuge i 53 % af tilfældene og kromosomfejl i 20 % af tilfældene. For børn og unge i alderen 1-18 år var dødsårsagen i 16 % af tilfældene kræft. Blandt alle dødsfaldene i perioden skyldtes 25 % af tilfældene ulykker.