Ph.d.-projekt: Behov for nationalt dokument, hvor ønsker til behandling kan noteres

I øjeblikket er der ingen systematik i, hvordan sundhedspersonalet taler med patienter, der nærmer sig døden, om deres ønsker til behandlingen op til døden. Der findes heller ikke et entydigt sted, hvor disse ønsker kan registreres. Mette Aaby Smith har i sin ph.d. undersøgt, hvilke fordele, ulemper og udfordringer, der er ved at tale med patienter og deres pårørende om ønsker, værdier og frygt i forbindelse med behandling og pleje i den sidste tid.

Det er vigtigt, at sundhedspersonalet taler med patienter, der har en forventet kort restlevetid om deres ønsker, værdier og frygt i forbindelse med behandling og pleje i den sidste tid. Det fjerner følelsen af ansvar fra de pårørende, og det giver dem en ro at vide, at deres kæres ønsker bliver efterkommet.

Mette Aaby Smith, ph.d.-studerende ved Afdeling for Bedøvelse og Intensiv, Kolding Sygehus, Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU

Behandlingsønsker efterlevet

Mettes ph.d.-studie bestod af fire delstudier. Ét hvor hun gennemgik patienters journaler, ét hvor hun interviewede pårørende og en spørgeskemaundersøgelse blandt læger i Region Syddanmark. I det sidste delstudie vurderede hun om ‘clinical frailty scale’ kan hjælpe til at afklare om en patient skal henvises til intensiv behandling.

Som intensivlæge kan man blive i tvivl, om intensiv behandling er til gavn for patienten, eller om vi egentlig gør patienten en bjørnetjeneste. Det sidste projekt var mere målrettet intensivister/sygehuslæger.

Mette Aaby Smith

Ph.d.-studiet er en viderebygning på et tidligere ph.d.-studie, der udviklede og afprøvede et dokument, der skulle sikre, at patienters og plejehjemsbeboeres ønsker for den sidste tid var kendte og dokumenterede. Dokumentet byggede på det amerikanske POLST-dokument (Physician Orders for Life-Sustaining Treatment).

Jeg undersøgte om POLST-dokumentet var blevet brugt, i forbindelse med at patienter og beboere, der deltog i det tidligere projekt, var døde. Og i mange tilfælde var det. De pårørende, jeg talte med, var meget glade for, at de ikke havde skullet træffe beslutningerne på vegne af deres kære, når de ikke var i stand til det længere på grund af deres tilstand.

Mette Aaby Smith

En anbefalet akutbehandlingsplan

Inden patienterne bliver for dårlige til at tage stilling, bør de have en samtale om deres ønsker for behandling. De kan tage stilling til, hvilke behandlinger de ønsker og ikke ønsker, om de vil genoplives og meget andet. Det er vigtigt, at alle behandlere hurtigt og nemt kan finde disse oplysninger. Som sundhedsprofessionelle står vi ofte i en akut situation og skal vurdere, hvad der er bedst for patienten. Og vi kan blive i tvivl. Der er det rart at have nem adgang til patientens egne ønsker. Derfor er der behov for et dokument, hvor sådanne ønsker kan registreres, og som kan tilgås på tværs af sektorer og it-systemer.

Mette Aaby Smith

Mette Aaby Smiths studie understøtter tidligere studier og projekter, der viser, at det er til glæde for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, når patienter har haft mulighed for at give udtryk for deres ønsker til deres sidste tid. Læs blandt andet om projektet “Den svære nødvendige samtale ved livets afslutning” – et kvalitativt studie af end-of-life samtaler på et akutsygehus

Jeg drømmer om, at vi kan få oversat et engelsk dokument om ønsker til behandling i den sidste tid. Men allermest håber jeg, at mit projekt kan være med til at sætte fokus på, hvor vigtigt og gavnligt det er at tage snakken om ønsker til den sidste tid. Jeg drømmer om, at vi i Danmark kan udvikle en slags anbefalet akut behandlingsplan, hvor patienter systematisk har taget stilling til deres ønsker for behandling, mens de er i stand til det, og som alle sundhedsprofessionelle nemt kan se.

Mette Aaby Smith

Har du lyst til at høre Mette Aaby Smiths ph.d.-forsvar tirsdag den 14. november 2023? Du kan deltage online