Temadag satte fokus på brobygning mellem kommune og forening
På temadagen ’Fra borger til medlem’ blev det tydeligt, at deltagerne havde et stort ønske om bedre brobygning gennem konkrete, kommunale guidelines til arbejdet med at skabe gode overgange for borgeren mellem kommunale forløb og det danske foreningsliv.
REHPAs træningssal summede af liv og aktivitet fredag den 8. september 2023, da REHPA i samarbejde med kommunerne Lejre, Faxe, Køge, Greve og Stevns bød op til en dag om temaet ’Fra borger til medlem’. Dagen omhandlede overgangen fra borger i genoptræning i kommunale indsatser til medlem i det lokale foreningsliv. Her var fagpersoner og repræsentanter fra både kommuner og foreninger mødt talstærkt op på tværs af 25 kommuner til interessante og engagerede oplægsholdere. Her blev der blandt andet delt ud af erfaringer om brobygningen og overgang mellem klinik og forening. Herefter satte en workshop om dagens problemstillinger streg under vigtigheden af emnet på tværs af landet.
Borgere falder fra ved overgang
Lars Hermann Tang, lektor på Forskningsenheden PROgrez, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse og SDU, forsker i fysisk aktivitet som rehabilitering og forebyggelse for særligt hjertepatienter. Missionen er at skabe et sundere liv med borgeren i centrum. I hans oplæg ’Alle overgange giver udfordringer – en gennemgang af hele hjerterehabiliteringsforløbet’ var pointen klar: Motion er vigtig, men alt for få borgere gennemfører overgangen fra klinik til foreningslivet. Ifølge Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) skal 70 % af alle patienter seks måneder efter de er udskrevet deltage i et interventionsforløb – et ’6-6 forløb’ med seks ugers træning på hospital og seks ugers træning i hjemmet eller en forening. Dog erfarede Lars Hermann Tang, at 70 % af borgerne forlod forløbet i overgangen, da den bliver en barriere.
Disse barrierer forekommer flere gange i et interventionsforløb – både ved opstart, gennemførelse og vedligeholdelse. De kan desuden være både organisatoriske og patientrelaterede og kan handle om både køn, alder, sociale samt psykologiske faktorer. Samtidig kan det også handle om borgerens sygdomsforståelse eller opfattelse af effekt af træning. Dog omhandler barriererne sjældent indholdet – altså træning og motion, men det kan til gengæld dreje sig om, hvordan interventionen leveres.
Motion skal pakkes ind på forskellige måder – ligesom kaffe på en kaffebar. Det er i bund og grund den samme kaffe, men ved at tilpasse mængden af mælk, sukker og smagsstoffer kan flere opdage glæden ved kaffe og at have fundet netop deres foretrukne kop.
Lars Hermann Tang, lektor på Forskningsenheden PROgrez, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse og SDU
Forskellig indpakning er dog ikke altid svaret. Ifølge Lars Hermann Tang er det vigtigere, at borgeren gennemfører den afsluttende samtale, end at de møder op regelmæssigt til træningsforløbet. Det begrunder han med vigtigheden af at få talt med borgeren om, hvorfor de ikke vil mere, og hvad man kan gøre for at få dem til at fortsætte. Samtalen kan være afgørende for, at en borger ikke ender med at falde tilbage og blive genindlagt. Derfor bør borgerne støttes i overgangene med modeller og adfærdsteknikker, der kan lægge kim til, hvad der kan ske senere.
Læs mere i REHPA-notatet: ’Implementeringen af Behovsvurdering for Rehabilitering og Palliation hos kræftpatienter (PDF), der bl.a. handler om, hvor mange borgere der dropper ud af rehabilitering.
Fællesskab og tidlig tilknytning til foreninger
Der eksisterer mange forskellige brobygningsmodeller. Oplægsholder Signe Engdal, der er ph.d.-studerende ved Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet gav tre eksempler på brobygningsmodeller fra kommunale træningsforløb til idrætsaktiviteter i idrætsforeninger på temadagen. Her fortalte hun dels om Center for Holdspil og Sundheds arbejde og erfaringer med efter- og videreuddannelse af forskellige faggrupper i tilpassede holdspil og om sit ph.d.-projekt. Det projekt har fokus på at etablere overgange mellem kommunale sundhedsforløb til aktivitet i foreningslivet for voksne og ældre borgere. Signe Engdal præsenterede i sit oplæg tre forløbstyper og deres overgange fra kommunal settings til forening:
- Klassikeren: Forløbet består af otte-tolv ugers forløb i kommunen, hvoraf de to sidste træningsgange foregår i en forening. Her er der mulighed for at en frivillig leder fra en forening deltager i de to sidste forløbstimer, så borgerne kan lære dem at kende.
- Delt træningsforløb: Her er der tale om et delt træningsforløb, hvor undervisningen veksler mellem at foregå kommunalt og hos en forening. Ordningen har den udfordring, at borgerne skal fremmøde flere steder, hvilket kan skabe forvirring hos nogle grupper.
- Alt i forening: Forløbet strækker sig over seks uger med fysioterapeut og seks uger med en frivillig. Det hele foregår hos den tilknyttede forening. Det gør, at overgangen til forening allerede er etableret, inden det kommunale tilbud slutter.
Ifølge Signe Engdal er det vigtigt at implementere den aktivitetsform, som borgeren skal begynde til i en forening fra første møde. Det hjælper med at lette overgangen til foreningslivet og skaber genkendelighed i aktiviteten. Gruppedynamik og sociale fællesskaber prioriteres, fordi forskning viser, at sociale relationer både er med til at fastholde borgeren i træningsrutiner og opretholde deres motivation for træning. Derfor anbefaler Signe Engdal at indtænke sociale relationer i det kommunale tilbud gennem fx fællesskabsdannende og lystfulde holdspilsaktiviteter.
Der forefindes fortsat store potentialer for kommunernes arbejde med at understøtte borgernes sundhed. En af metoderne hertil kan være at sætte brobygningen fra kommunale træningsforløb til foreningslivet i system, således der skabes en struktur og organisering mellem det kommunale og civilsamfundets forpligtende fællesskaber.
Signe Engdal, ph.d.-studerende, Center for Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet
Læs mere om Signe Engdals ph.d.-projekt og bliv klogere på brobygning i litteraturstudiet ’Implementering af brobygning – fra kommunalt træningsforløb til idrætsforeninger eller idrætsfællesskaber’ fra Københavns Universitet.
Deltagernes perspektiver på og drømme for fremtidens brobygning
Temadagen bød også på en workshop i mindre grupper. Det muliggjorde både diskussioner af forskellige brobygningsmodeller, deres udfordringer og muligheder og erfaringsudveksling på tværs af kommuner.
Da klokken ringede deltagerne ind efter gode snakke og sparringer, tegnede der sig følgende hovedpointer til opsamlingen på temadagen: Brobygning er hårdt arbejde. Det kræver ildsjæle at få det til at køre, derfor skal der sættes fokus på rekruttering, så ildsjælene ikke brænder ud. Det giver også anledning til at spørge: Hvor uddannede skal de frivillige egentlig være?
Derudover var der et ønske om, at brobygningsarbejdet mellem kommune og foreningslivet ledelsesmæssigt og politisk kommer på dagsordenen i kommunerne med valide data og relevante erfaringer som evidens. Også set i lyset af hvor forskelligt ressourcerne udmønter sig i de enkelte kommuner.
Hvis man får at vide fra ministeriets side, at det er noget, vi skal – så bliver det jo også gjort. Der burde også være flere kommunale ledere på disse dage, så de kan blive inkluderede i processen.
Deltager på temadagen ’Fra borger til medlem’
Flere deltagere udtalte også ønske om flere muligheder for at dele de gode historier om brobygning eller en fælles guide for arbejdet med brobygning, der kan kopieres og tilpasses lokalt. Et greb der kan understøtte dette er netværk, Der skal være fokus på internt (brobygnings) netværk og eksternt (kommune og forenings) netværk, da det kan give stor værdi.
Netværk er gode, fordi man hører hinandens erfaringer på tværs af kommuner og bliver inspireret.
Deltager på temadagen ’Fra borger til medlem’
Sidst men ikke mindst var der respekten for borgeren og hans/hendes ønsker og behov. Ikke alle vil i brobygning, det skal respekteres. Her kan det være relevant at huske, at sundhed ikke kun handler om fysisk træning, foreningslivet kan også bidrage med anden gavnlig aktivitet til glæde og gavn for borgerne. Desuden er det vigtigt med et fysisk perspektiv på den digitale dagsorden, så der også findes pjecer til ikke-digitale borgere. Og det er vigtigt med forskellige prisniveauer, så der er mulighed for at matche borgernes økonomi. Det kan også komme på tale med andre initiativer, såsom tilskud til kørsel, for at få økonomisk belastede borgere til at indgå i foreningslivets aktiviteter.
REHPA oplevede, at der var stor begejstring for temadagen blandt deltagerne, der lagde vægt på værdien af at dele successer og udfordringer med hinanden:
Jeg siger stor tak for en indholdsrig temadag, der virkelig har sat tankerne i gang.
Deltager på temadagen ’Fra borger til medlem’
