For få patienter med andre sygdomme end kræft bliver tilbudt palliativ behandling
Dansk Palliativ Database har netop udgivet deres årsrapport. Den viser, at 82 % af de patienter, der er henvist til en specialiseret palliativ indsats, får kontakt med det specialiserede niveau, inden dør eller bliver for dårlige til at modtage indsatsen.
Årsrapporten fra Dansk Palliativ Database viser også, at kun to procent af patienter med andre sygdomme end kræft, får specialiseret palliativ behandling, inden de dør. For kræftpatienter er den tilsvarende andel 48 %.
– Der er ingen tvivl om, at der er en kæmpe stor gruppe af patienter med andre diagnoser end kræft, der kunne have glæde af det her. De går glip af en meget kompetent behandling af deres symptomer og problemer,
siger professor Mogens Grønvold til DR.
Læs hele artiklen på dr.dk. Her peger Anette Hygum blandt andet på, at lægerne mangler uddannelse i at spotte de patienter, der har brug for palliativ behandling.
Palliation er en tværfaglig indsats
– God palliation, både basal og specialiseret, kræver viden og indsigt hos alle de fagpersoner, som omgås patienter med livstruende sygdomme – den palliative indsats er tværfaglig. Det er vigtigt, at mange faggrupper er opmærksomme på de mangeartede behov for palliation, som deres patienter eller borgere har. Både læger og sygeplejersker skal kunne se deres patienters behov for palliation.
Men det gælder også andre, der er tæt på patienterne/borgerne, fx SOSU-assistenter og –hjælpere, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, præster og adskillige andre faggrupper.
Både vi i projektgruppen, der står bag REHPAs kortlægning, og andre i feltet oplever en mangel på at kunne tilbyde tilstrækkeligt med kvalificerede, tværfaglige indsatser til mennesker med behov for specialiseret palliation,
siger Lene Jarlbæk lektor, speciallæge i onkologi og forfatter til rapporten om kortlægningen.
Sygeplejersker og læger er de faggrupper, der i størst omfang tilbydes vejledning og undervisning af de specialiserede palliative enheder. Andre terapeuter eller professionelle synes at have mindre adgang til det specialiserede niveaus viden og indsigt i de problemer, som mennesker med livstruende sygdom lever med.
Det kan give anledning til opmærksomhed, at fx terapeuters og andre professionelles muligheder for at opnå de fornødne kompetencer til at kunne levere palliative indsatser på højt fagligt niveau tilsyneladende er mindre end sygeplejersker og lægers muligheder.
