Spring til hovedindhold

Hospicer har større tværfaglighed i indsatserne, mens palliative teams har større tilgængelighed

Ny kortlægning af den specialiserede palliative indsats i Danmark giver en status over det specialiserede palliative niveaus organisering, struktur, målgrupper og indsatser.

Kortlægningen af de aktiviteter, som foregår i de specialiserede palliative enheder i Danmark, præsenteres i en ny rapport fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Et særligt fokus i denne kortlægning er tilgængelighed og tværfaglighed i den specialiserede palliative indsats.

– Baggrunden for at fokusere på tilgængelighed i kortlægningen var især resultaterne fra REHPAs foregående kortlægning af feltet i 2016, som påpegede et misforhold mellem kapacitet og tilgængelighed, siger Lene Jarlbæk seniorforsker og forfatter til rapporten om kortlægningen.

Hun fortsætter:

– God palliation kræver en tværfaglig tilgang – og både vi i projektgruppen og andre i feltet oplevede en mangel på viden om, i hvilket omfang tværfaglige indsatser egentligt kan tilbydes patienterne.

Tilgængelighed er i kortlægningen defineret ved målgrupper, henvisning, visitationskriterier samt det basale niveaus muligheder for at få rådgivning og undervisning om palliation.

Tværfaglighed i kortlægningen vedrører især hvilke professionelle med forskellig uddannelse, som er tilknyttet de specialiserede palliativ enheder.

Kortlægningen undersøger rammerne for og aktiviteterne i den specialiserede palliative indsats. Rammerne er en af forudsætningerne for, at indsatsen kan leveres med en høj faglig kvalitet. Kvaliteten af den palliative indsats for den enkelte patient bliver ikke vurderet i rapporten.

Kortlægningen kommer omkring 6 temaer:

  1. Organisation og kapacitet
  2. Enhedernes klinisk relaterede patientarbejde
  3. Visitation og målgrupper
  4. Tværfaglighed
  5. Tilgængelighed for andre aktører indenfor palliation
  6. Enhedernes involvering i kvalitetssikring og forskning.

Siden REHPAs foregående kortlægning i 2016 er antallet af administrative enheder i det specialiserede palliative niveau øget. Det har ikke været muligt at svare på, om det også har resulteret i en øget kapacitet i feltet. Det skyldes blandt andet, at enhederne i den nye kortlægning er optalt ud fra andre kriterier, og desuden har respondenterne haft vanskeligt ved at besvare mere detaljerede spørgsmål om enhedernes kapacitet.

Rapporten er baseret på svar fra to spørgeskemaer sendt til ledelserne af de specialiserede palliative enheder. Enhederne er inddelt i fire enhedstyper:
  • 20 hospicer (heriblandt ét børnehospice)
  • 14 teams uden tilhørende sengekapacitet
  • 12 teams med sengekapacitet (sengekapacitet = palliative afdelinger/afsnit på sygehuse)
  • 5 palliative teams for børn & unge (ét team i hver region)

Flere risikoområder for ulighed i adgangen til specialiseret palliativ indsats

REHPAs rapport peger på flere områder inden for den specialiserede palliative indsats, hvor der  kan være en øget risiko for ulighed i adgangen til specialiseret palliativ indsats.

  • De palliative teams er administrativt tilknyttet forskellige typer kliniske sygehusafdelinger, hvilket kan indebære en risiko for ulighed i prioritering af kapacitet og tværfaglighed.
  • De nationale visitationskriterier for specialiseret palliativ indsats, anvendes i forskelligt omfang af enhederne (hospicer – 75% og teams – 68%), og det kan potentielt resultere i ulige adgang for patienterne.

Stor tværfaglig bredde, men stor variation i adgangen til tværfaglige indsatser

Hospicerne har et større udbud af tværfaglige indsatser sammenlignet med de palliative teams.

Kun lidt over halvdelen af de palliative teams har fagpersoner, som fx fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere eller præster ansat eller fast tilknyttet som konsulenter (se figuren).

Kortlægning af den specialiserede palliative indsats i DK - Figur 1

Forskelle i enhedernes prioriteringer af tværfagligheden betyder ulige adgang i tilbuddene til patienterne. Fagfolk kan tilkaldes ’ad hoc’, men ’ad hoc’-tilkaldte fagfolk har måske ikke samme erfaring med patientgruppen, som ’fast tilknyttede’ fagfolk, i så fald vil det medføre ulighed i kvaliteten af ydelserne.

Undervisning og vejledning til flere faggrupper

Både teams og hospicer tilbyder undervisning og vejledning om palliation til samarbejdspartnere.

Sygeplejersker og læger er de faggrupper, der i størst omfang tilbydes vejledning og undervisning af enhederne. Andre terapeuter eller professionelle synes derimod at have mindre adgang.

Hvorvidt det er med til at skabe ulighed i adgangen til eller kvaliteten af tværfaglige indsatser, bliver ikke undersøgt i kortlægningen. Det kan dog give anledning til opmærksomhed, fx i terapeuters og andre professionelles muligheder for at opnå de fornødne kompetencer til at kunne levere palliative indsatser på højt fagligt niveau.

Kortlægningen viser desuden, at hovedparten af enhederne er involveret i forskning (74%) eller kvalitetsudvikling (82%) af den specialiserede palliative indsats.

Kortlægningen giver en væsentlig viden og indsigt i det specialiserede niveau af palliation. Den kan anvendes til eventuelle ændringer eller justeringer og/eller fortsat planlægning af SPI i Danmark.

Download kortlægningen som pdf

Rapporten sendes til de 51 respondenter i kortlægningen. Rapporten kan bestilles hos rehpa@rsyd.dk

Appendiks ligger kun online.

Download appendiks som pdf

Til top