Jahan Shabnam har med sit ph.d.-projekt ’Palliative care for non-Western migrants in Denmark – towards a supportive intervention’, udviklet en palliativ indsats til livstruede syge med en ikke-vestlig migrantbaggrund og deres familier i Danmark.
I 2017 var Jahan Shabnam ansat hos REHPA i et projekt, der skulle undersøge den palliative indsats i Bangladesh. Projektet inspirerede hende til det ph.d.-projekt, hun netop har afsluttet, hvor hun har udviklet en palliativ indsats til livstruede syge med ikke-vestlige migrantbaggrund.
Jeg havde ikke selv hørt om palliation under min uddannelse til fysioterapeut i Bangladesh. Tilgangen til palliation er anderledes i Bangladesh end i Danmark. Mange rejser fra Bangladesh, og det fascinerede mig at se nærmere på, hvordan det er at rejse til et andet land og stifte bekendtskab med et andet sundhedsvæsen.
Jahan Shabnam, ph.d.-studerende
Andelen af ældre migranter vokser i Danmark i takt med, at de, der migrerede i 1960’erne og 1970’erne, bliver ældre. Det betyder, at flere migranter vil få behov for en palliativ indsats fremover. I øjeblikket er der ingen skræddersyet palliativ indsats til ikke-vestlige migranter og deres familier. Samtidig mangler der viden om effektiviteten af den palliative indsats i Danmark til denne særlige målgruppe.
I Jahan Shabnams ph.d.-projekt, ’Palliative care for non-Western migrants in Denmark – towards a supportive intervention’, bliver begge dele adresseret.
Studiet består af tre delstudier:
Den største udfordring var at finde informanter, der ville deltage i studiet. Det er en lille målgruppe, og på grund af deres alvorlige sygdom er de sårbare. Det var til min overraskelse ingen hjælp, at jeg selv er migrant.
Jahan Shabnam, ph.d.-studerende
På trods af udfordringer med at finde deltagere har Jahan udviklet en personcentreret intervention til livstruede syge ikke-vestlige migranter og deres familier.
Jeg er stolt af, at det er lykkedes. Det er en gruppe, der har behov for flere ressourcer. Det er vigtigt for mig at understreg, at de ikke er sårbare på grund af deres baggrund. De er sårbare på grund af deres behov og deres situation, og det er sundhedssystemet nødt til at anerkende og tage hånd om. Med interventionen ’Tryg og Sikker’ kan det lade sig gøre.
Jahan Shabnam, ph.d.-studerende
’Tryg og Sikker’, som er den intervention Jahan har udviklet, består af tre tiltag:
Ph.d.-studiet viste, at der er flere barrierer for, at ikke-vestlige migranter modtager og får det optimale ud af en palliativ indsats. De største barrierer er dårlig kommunikation mellem migranter og de sundhedsprofessionelle, manglende viden og bevidsthed blandt migranter om de eksisterende palliative tilbud, forskelle på religiøse og kulturelle præferencer og mangel på ressourcer i sundhedssystemet, der leverer palliation.
Jahan Shabnam fandt, at gode relationer til sundhedsprofessionelle og en tryghed i sundhedssystemet blandt migranterne kan have betydning for, om ikke-vestlige migranter og deres pårørende får en palliativ indsats. Sproglige og kulturelle forskelle kan påvirke (muligheden for) indsatsen negativt.
Jahan håber, at kunne afprøve interventionen i samarbejde med kommuner eller et hospital.
Jeg vil gerne afprøve mine ideer i praksis. Det kan enten afprøves på den oprindelige målgruppe eller på en anden målgruppe af mennesker med livstruende sygdom, der har brug for en særlig indsats.
Jahan Shabnam, ph.d.-studerende