Spring til hovedindhold

Senfølger efter kræft – et felt i udvikling

Knap 180 mennesker deltog i konferencen ‘Senfølger efter kræft – et felt i udvikling’, hvor alle regioner og 30 kommuner var repræsenteret.

Deltagerne i konferencen fik som det første serveret en række skarpe pointer fra fire forskellige faglige perspektiver.

Lena Saltbæk, overlæge ved Senfølgeklinikken på Sjællands Universitetshospital (SUH) i Roskilde, Dorte Hofland, speciallæge og centerchef for Center for Kræft og Sundhed København, formand for Senfølgerforeningen Marianne Nord Hansen og professor mso Dorte Ejg Jarbøl fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet fremlagde hver deres perspektiver på senfølger.

Dem med de mest komplekse og sværeste symptomer er de patienter, der har sværest ved at spørge om og finde den rigtige hjælp. Det skal vi tage hånd om.

Dorte Hofland, speciallæge og centerchef for Center for Kræft og Sundhed København
Lena Saltbæk, overlæge ved Senfølgeklinikken på Sjællands Universitetshospital i Roskilde ved senfølgekonference

– Der er store geografiske uligheder i behandlingsmulighederne af senfølger. Det er vigtigt at bygge ensartede tilbud op på tværs af landet, sagde overlæge, ph.d. Lena Saltbæk, Senfølgeklinikken SUH, Roskilde.

Dorte Hofland havde samme ønske til fremtidige muligheder. Hun mener, at behandling af senfølger i øjeblikket er i et uklart landskab, der er svært for fagprofessionelle – og særligt patienter – at finde rundt i.

– Det er de ressourcestærke patienter, der finder tilbuddene om behandling. Dem med de mest komplekse og sværeste symptomer er de patienter, der har sværest ved at spørge om og finde den rigtige hjælp. Det skal vi tage hånd om, sagde Dorte Hofland.

Drømme for fremtiden

Marianne Nord Hansen pointerede i sit oplæg, hvor vigtig den forebyggende indsats er.

– Der skal være en systematisk national screening for senfølger. Den afdeling, der behandler patientens kræftsygdom, bør sikre, at patientens helbredsmæssige baseline noteres, så det er nemmere at se for de fagprofessionelle, hvis der sker ændringer. Alle patienter bør tilbydes et mestringskursus, så de selv kan være opmærksomme på senfølger og være med til at forebygge dem, sagde hun.

Da professor mso Dorte Ejg Jarbol overtog talerstolen, delte hun sit håb for, hvad fremtiden på senfølgeområdet kan byde på:

Professor mso Dorte Ejg Jarbol holder oplæg på senfølgekonference

– Det er vigtigt, at vi får italesat, hvor og hvordan vi bedst muligt kan hjælpe patienterne. Jeg synes, det er vigtigt, at vi lærer hinanden at kende på tværs af fagligheder og ved, hvad vi hver især kan byde ind med i forhold til at hjælpe patienter med senfølger. Mit ønske er at få brudt barrierer ned på tværs af sektorer. Vi skal få øje på hinandens kompetencer til glæde for patienterne.

Efter de faglige perspektiver holdt Ali Amidi, lektor ved Psykologisk Institut, Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Aarhus Universitet oplæg om neurokognitive senfølger og fatigue efter kræftbehandling.

Læs mere om Alis oplæg på rehpa.dk

Et dyk ned i de mange lag af senfølger

Deltagerne havde desuden mulighed for at fordybe sig i forskellige parallelsessioner, hvor der blev dykket ned i enkelte senfølger, pårørendes rolle og organiseringen af senfølgeindsatsen.

Læs mere om parallelsessionen om frygt for tilbagefald af kræft

To af dem, der deltog på konferencen, var sygeplejerske og master i Sundhedsfremme Anne Mette Høy, der underviser i senfølger ved Vejle Kommune, og sygeplejerske og master i voksenuddannelse Anne Toft Krog fra Center for Kræft og Sundhed i København.

Vi har mange muligheder for at hjælpe i kommunerne, men der er en lille andel, der er meget alvorligt ramt, og som skal sendes videre til andre behandlere.

Anne Mette Høy, sygeplejerske og master i Sundhedsfremme fra Vejle Kommune

Jeg har fået en større forståelse for, hvad der sker rundt om i landet og fået udvidet mit netværk. Det er vigtigt, at vi underviser patienterne i senfølger. Jeg er blevet bekræftet i , hvor vigtigt det er, at vi er opmærksomme på de psykiske senfølger herunder frygt for tilbagefald, sagde Anne Toft Krog.

– Jeg er ny på feltet, og har fået en hel masse med. Der er mange lag at afdække inden for senfølger. Vi har mange muligheder for at hjælpe i kommunerne, men der er en lille andel, der er meget alvorligt ramt, og som skal sendes videre til andre behandlere. Der er det vigtigt, vi ved, hvem vi kan henvise til. Det har jeg fået øjnene endnu mere op for. Jeg er meget begejstret for det, jeg har hørt, sagde Anne Mette Høy.

Anne Toft Krog supplerede hende:

– Det er vigtigt, at både hospitaler, egen læge og kommunerne kender de tilbud, der er. Samtidig synes jeg også, at tilbuddene skal være ensrettede i hele landet, så patienterne har samme muligheder.

Pejlemærker frem mod Kræftplan V

Efter parallelsessionerne holdt, integrative medicine specialist og director of Mind-body Medicine Shelly Latte-Naor fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center, New York oplæg om komplementær behandling i den kliniske praksis.

Afslutningsvist samlede overlæge Lene Saltbæk op med et par ønsker eller pejlemærker til Kræftplan V. Der var stor opbakning til pejlemærkerne. De bliver taget med videre til Sundhedsministeriet og Kræftens Bekæmpelse, så de kan indgå i arbejdet med Kræftplan V.

De fem pejlemærker er:

  1. National PRO-baseret screening for generelle og diagnosespecifikke senfølger for alle kræftpatienter
  2. Ensartede indsatser og organisatorisk afklaring af ansvarsfordeling mellem regioner, kommuner og praktiserende læger
  3. Stratificering af indsatser med særligt fokus på sårbare og komorbide patienter
  4. Nationale retningslinjer for håndtering af generelle og diagnosespecifikke senfølger
  5. Sammenhængende forskning på tværs af sektorer og videndeling.

På rehpa.dk kan du finde et tema om konferencen, hvor der ligger præsentationer (indtil 26. februar) og nyheder fra dagen.