CanPEx1

Cirka 70-90 % af mennesker med fremskreden kræft har smerter, der enten er relateret til kræften eller kræftbehandlingen, hvorfor mange mennesker kobler en fremskreden kræftsygdom med tilstedeværelsen af smerter. I sundhedsvæsenet møder man også en accept af, at smerter hører med i mange kræftforløb – det gælder både blandt patienter, pårørende og professionelle. Desværre synes det ikke altid klart, hvem i sundhedsvæsenet, der kan og skal påtage sig ansvaret for at tilbyde patienterne en optimal smertebehandling. Patienter og pårørende efterlades med uvished og utryghed i forhold til, hvor og af hvem de kan få hjælp til deres smerteproblematikker.

Kræftpatienters smerter kan hænge sammen med selve kræften og aktivitet i kræften, med kræftbehandlingen og/eller med tidligere kroniske, godartede smerter. De kan bl.a. have karakter af akutte eller kroniske smerter eller af smerter, som er udløst af vævsskader (nociceptive) og/eller nerveskader (neuropatiske), eller som kan forklares med central sensitization. Den enkelte patients oplevelse af smerter og smerternes påvirkning af funktion og livskvalitet hænger desuden sammen med individuelle psykosociale og eksistentielle faktorer. Ofte er patienternes smertetilstande blandingsformer af ovenstående, hvor forskellige behandlingsstrategier kan være nødvendige i smertehåndteringen.

Er der en sammenhæng mellem et uklart behandlingsansvar og utilstrækkelig lindring af ofte komplekse smertetilstande hos patienter med fremskreden kræft? Og kan den uklarhed afhjælpes med en større indsigt i patienternes smerteproblematikker, både blandt patienterne selv og blandt de sundhedsprofessionelle?

’Explain pain’ (EP) refererer til en række interventioner, hvis mål er at øge den enkelte patients forståelse af sammenhængen mellem smerters biologi og smerteoplevelsen, så den opnåede indsigt kan medvirke til, at patienten får reduceret sin smerteintensitet og/eller smerterelaterede funktionsnedsættelse – ud fra et koncept som blandt andet kan kaldes ’therapeutic neuroscience education’. EP interventionerne tager udgangspunkt i smerter som et bio-psyko-socialt fænomen, hvilket svarer til ’total pain’-begrebet, som anvendes indenfor palliation. EP er udviklet og har hyppigst været anvendt til patienter i behandling for kroniske, godartede smerter, men strategien har formentlig et potentiale i forbindelse med rehabilitering af kræftpatienter. Patienter med fremskreden kræft har mange problemer, der relaterer sig til deres kræftsygdom, og som kan tænkes at have betydning for udformningen af en EP-intervention, fx kognitive problemer og udtrætning. Dertil kommer, at disse patienter har brug for indsatser, som kan gives geografisk tæt på deres hverdagsliv. Hvis der skal udvikles en eller flere effektive EP-interventioner til denne målgruppe, er det nødvendigt med forudgående grundige studier af både patienters og de tilknyttede fagpersoners forståelse, daglige forhold og muligheder.

Formålet med CanPEx1 er derfor at få indsigt i patienter og sundhedsprofessionelles erfaringer og forståelse af smerte. Samtidig ønsker vi at få indblik i, hvordan de håndterer smerte.

Metode

Et eksplorativt kvalitativt studie, som bliver indsamlet vha. interviews med mennesker med kronisk og fremskreden kræft samt sundhedsprofessionelle til denne målgruppe.

Funding

I december 2020 modtog REHPA en bevilling fra MICA-fonden, så vi kunne sætte gang i CanPEx-projektets Fase 1. På baggrund af bevillingen kunne REHPA i oktober 2021 ansætte sygeplejerske Tine Ikander til at lede projektet i en postdoc-stilling. I december 2021 forsvarede Tine sin ph.d., et ph.d.-forløb hvor hun har udviklet præcis de kompetencer, som er en forudsætning for, at CanPEx-projektets Fase 1 kan bidrage med en forskningsbaseret og systematisk indsigt i smerter og smertebehandling hos patienter med fremskreden kræft. En indsigt, som skal kunne bidrage til at kræftpatienter kan få en optimal smertelindring.
MICA Fonden støtter både videnskabelige og almennyttige formål, der kan fremme menneskers livskvalitet – så det er med stor glæde og stolthed, at vi har modtaget MICA Fondens støtte.

Projektgruppe

Tine Møller Ikander, postdoc, REHPA (projektleder)

Lene Jarlbæk, lektor, seniorforsker, REHPA

Mette Raunkiær, professor, REHPA