Spring til hovedindhold

Notat beskriver livsfortællinger som metode

Mennesker med livstruende sygdom kan have glæde af at dele deres livshistorie. I et REHPA-notat bliver metoden beskrevet indgående, så fagfolk kan afprøve den i egen praksis.

Notatet ’Livsfortællinger, mening og sammenhæng i liv med uhelbredelig kræftsygdom. Kliniske erfaringer fra en metodisk afprøvning i REHPA Forskningsklink’ er skrevet på baggrund af fire REHPA-forløb for mennesker med uhelbredelig kræftsygdom, der blev afviklet i 2021 og 2022. På gruppeforløbene blev livsfortællingsmetoden afprøvet. I notatet er den konkrete metode, gennemførsel og opsamling af de kliniske erfaringer fra de fire gruppeforløb beskrevet.

Forside af REHPA-notat nr. 27, 2023 med titlen "Livsfortællinger, mening og sammenhæng i liv med uhelbredelig kræftsygdom. Kliniske erfaringer fra en metodisk afprøvning i REHPA Forskningsklink."
Forside af REHPA-notat nr. 27, 2023 med titlen “Livsfortællinger, mening og sammenhæng i liv med uhelbredelig kræftsygdom. Kliniske erfaringer fra en metodisk afprøvning i REHPA Forskningsklink.”

Det særlige ved notatet er, at det beskriver livsfortællingsmetoden så detaljeret, at det er muligt for psykologer, trænede socialrådgivere eller sygeplejersker at sætte sig ind i metoden og selv afprøve hele eller dele af den.

Klinisk leder Annette Rasmussen

– Hvis man er interesseret i psykosocial rehabilitering og palliation, hvor målgruppen er mennesker, der har eller har haft livstruende sygdom, skal man læse notatet. Det særlige ved notatet er, at det beskriver livsfortællingsmetoden så detaljeret, at det er muligt for psykologer, trænede socialrådgivere eller sygeplejersker at sætte sig ind i metoden og selv afprøve hele eller dele af den. Vi deler vores kliniske erfaringer og det teoretiske fundament. Vi håber , kan være inspirerende for andre, siger klinisk leder Annette Rasmussen, der er hovedforfatter på notatet.

Livsfortælling giver indblik i det levede liv

Mennesker med livstruende sygdom oplever, at det kan være uvurderligt at opretholde følelserne af sammenhæng og meningsfuldhed i hverdagen. Identitet, roller, relationer og værdier kan være under forandring og være årsag til fortvivlelse og lidelse. Her kan fortællinger hjælpe borgerne til at forstå sig selv. Den kan også give større fodfæste og retning på det liv, der ligger foran i samspil med det liv, som har været, og de ressourcer, der er til stede.

Livsfortællingsmetoden er udviklet af psykolog Steen Peter Nielsen og sygeplejerske og familieterapeut Jytte Skov-Pedersen.

– Mange mennesker med uhelbredelig sygdom er optagede af at give noget viden til kommende generationer. At dele af deres fortælling om livet kan være en anledning til dette. Livsfortællingsmetoden kan give både den syge, pårørende og fagpersoner et nyt indblik i det levede liv. Metoden er udviklet fra en individuel intervention om at få lavet et personligt ’Livsfortællingsdokument’. Intentionen med Livsfortællingsmetoden som gruppetilbud er at give borgere muligheden for at opleve samhørighed og fællesskab med andre i samme livssituation. Det kan forhåbentligt bryde den isolation, mange livstruede syge oplever, siger Steen Peter Nielsen.

Stærk kollektiv fortælling

Et særligt element, der blev afprøvet på REHPA-forløbene, er den kollektive fortælling. Deltagerne udarbejder i gruppen en kollektiv fortælling om det at have en uhelbredelig kræftsygdom. Deltagerne taler ud fra spørgsmålsark om erfaringer med sygdom, krop, psyke, sundhedsvæsen samt sociale og eksistentielle forhold. Først foregår samtalen i par, derefter i mindre grupper og til sidst i plenum.

– At høre sin egen fortælling fortalt med andres stemmer er kraftfuldt. At blive bevidnet og kunne genkende sig selv i andres fortælling kan mindske ensomhed og være med til at normalisere egne oplevelser. Det kan give deltagerne et nyt blik for deres egne styrker og handlekraft. Noget der ellers kan blive overdøvet af fortvivlelse, sygdom, lidelse og afmagt, siger Annete Rasmussen.

Den kollektive fortælling kan være med til at illustrere diskurserne i samfundet om at være livstruet syg.

Det kan hjælpe deltagerne til at tænke og tale anderledes om deres sygdom. Måske kan det endda give kræfter til at stille spørgsmålstegn ved måden, samfundet taler om livstruende sygdom.

Annette Rasmussen
Medarbejderportræt af Annette Rasmussen
Medarbejderportræt af Annette Rasmussen

– Det kan hjælpe deltagerne til at tænke og tale anderledes om deres sygdom. Måske kan det endda give kræfter til at stille spørgsmålstegn ved måden, samfundet taler om livstruende sygdom, fortæller Annette Rasmussen.

Vigtigt at finde de rigtige deltagere

Hvis man vil afprøve livsfortællingsmetoden, er det vigtigt at sikre en grundig visitation. Deltagerne skal have lyst til at deltage i forløbet og til at dele deres egen historie. Med andre ord er det vigtigt at forventningsafstemme med deltagerne i et livsfortællingsforløb, for at deltagerne får mest muligt ud af forløbet. I notatet er der beskrevet, hvordan REHPA Forskningsklinik har rekrutteret og visiteret deltagere. Undervejs i projektet ændrede klinikken visiteringen for at sikre en bedre forventningsafstemning med deltagerne.

Notatet udforsker udelukkende de kliniske erfaringer med metoden. Ph.d.-studerende og sociolog Henriette Søby Gärtner følger metoden forskningsmæssigt. Resultaterne vil kunne ses på REHPAs hjemmeside, når de foreligger.

Læs mere om Henriettes ph.d.-projekt

Vil du vide mere, så kontakt REHPA eller psykolog Steen Peter Nielsen.

Læs hele notatet