Ulighed i tilbud om rehabilitering og palliation til benamputerede patienter

Ny kortlægning fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation viser, at der er store regionale og kommunale forskelle i tilbuddene af rehabilitering og palliation til personer, der får amputeret ben.

Hvert år får omkring 1.800 personer i Danmark amputeret en del af deres ben. Det er rundt regnet fem om dagen. Langt de fleste får amputeret benet som en komplikation ved en kronisk sygdom, fx åreforkalkning eller diabetes. Risikoen for at dø efter en benamputation er høj. Op til 30 % dør inden for de første 30 dage efter amputationen. Efter et år er op til hver anden død.

Forskellene på tværs af landet ses i alle faser af forløbet omkring en benamputation. Forskellene ligger blandt andet i, hvordan og hvor meget samarbejdet mellem kommune og hospital er formaliseret, hvem der har ansvaret for hvilke dele af rehabiliteringen, og hvordan den er organiseret. Fokus i kortlægningen er på organisering, indhold og omfang, samt at undersøge hvilke tilbud der findes omkring screening for palliative behov og lindrende indsatser til patientgruppen.

Benprotese til hver tredje

En benamputation er en stor livsomvæltning, med tab af fysiske færdigheder. En benamputation er en både en konkret og følelsesmæssig trussel mod den måde, man har levet sit liv på hidtil. Det har indflydelse på alle aspekter af livet fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt. Dermed følger komplekse behov for rehabilitering og palliation. Alligevel er det kun få steder i landet, kommuner og hospitaler lever op til kravene om, hvor mange benamputerede borgere der skal til for at vedligeholde kompetencer og give mulighed for kompetenceudvikling på specialistniveau hos de involverede faggrupper.

Det vides ikke præcist, hvor mange der kommer op og gå på en protese efter en benamputation, men det anslås at være omkring hver tredje.

– Genoptræning til borgere, som skal have proteser, er en kompliceret opgave, der kræver specialiserede tværfaglige kompetencer at løfte. Specialiseret genoptræning er fra Sundhedsministeriet beskrevet som en regional opgave. Men kortlægningen viser, at i 78 % af tilfældene er det kommunerne, der står for det, og kompetencerne er ikke fulgt med. 4 ud af 5 hospitaler og 91 % af kommunerne har mindre end 10 personer, de proteseforsyner om året. Ydermere varetages genoptræningen af fysioterapeuter på generalistniveau i 36 % af disse kommuner. Og det er jo ikke nok til at yde genoptræning på specialist niveau.

Ulla Riis Madsen, postdoc, sygeplejerske, ph.d., REHPA

Én times træning to-tre gange om ugen

Det mest almindelig genoptræningstilbud på hospitalerne er én times træning tre gange om ugen. I kommunerne er det én times ambulant træning to gange ugentligt. Der er forskel på indholdet af den rehabilitering de enkelte hospitaler og kommuner tilbyder. Ingen af hospitalerne og mindre end halvdelen af kommunerne har tilbud om opfølgende træning til borgere med en protese efter den primære genoptræning.

Kun ganske få kommuner tilbyder screening for depression (15 %) og screening for palliative behov (17 %) eller palliative indsatser (37 %). Hverken på hospitalerne eller i kommunerne er indsatser rettet mod pårørende, adgang til psykolog eller formidling af kontakt til andre benamputerede konsekvent til rådighed. De borgere, der ikke modtager en protese, bliver ikke tilbudt holdtræning. Derved får de heller ikke kontakt til andre benamputerede borgere.

Klinikere ønsker at styrke rehabiliteringsforløbet

Rapporten viser, at klinikkerne ønsker mulighed for at styrke rehabiliteringsforløbet i forlængelse af indlæggelsen og i forbindelse med udlevering af protesen. De ønsker bedre tværfagligt samarbejde, kompetenceløft til dem, der står for rehabiliteringen og mere smidige arbejdsgange i forhold til bevilling af proteser. Deltagerne fra kommunerne udtrykker frustration over at have for få borgere med benamputationer til at opnå og vedligeholde kompetencer og til fx at kunne tilbyde holdtræning.

Med rapporten foreligger nu et samlet billede af organisering, indhold og omfang af rehabiliterende indsatser til målgruppen, holdt op imod beskrivelser i den gældende Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner (Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet, 2018).

Rapporten peger også på relevante indsatser, som kan iværksættes for at sikre, at patienter efter benamputation i tilstrækkeligt omfang tilbydes rehabiliterende indsatser af høj kvalitet i deres patientforløb, på tværs af region og kommune.

Anbefalinger til at styrke rehabiliteringen og den palliative indsatsen for personer, der får amputeret ben

Kortlægning har dokumenteret, at det vil være hensigtsmæssigt, at:

• regioner og kommuner samarbejder om at sikre rehabilitering på specialiseret niveau til alle patienter, der proteseforsynes efter benamputation i Danmark, som beskrevet i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner (Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet, 2018).
• vurdering i forhold til mål for rehabilitering foretages af et tværfagligt team med kompetencer både inden for proteseforsyning og palliation, bygger på objektive kriterier og indeholder mulighed for genvurdering over tid som anbefalet internationalt.
• der indføres systematisk screening af behov for rehabilitering og palliation før udskrivning og i forbindelse med opstart og afslutning på rehabilitering.
• der skabes mulighed for mere intensiv rehabilitering især i den tidlige fase samt i forbindelse med træning til protese.
• patienterne tilbydes livslang adgang til specialiseret rådgivning i forhold til rehabiliteringsbehov.
• der arbejdes på at oprette en national klinisk database og klare kvalitetsindikatorer.