Spring til hovedindhold

Basal palliativ indsats i kommuner

Palliativ indsats i kommunerne hører til det basale palliative niveau. Det vil bl.a. sige, at de organisatoriske enheder og faggrupper, der yder palliativ indsats i denne kontekst, ikke har palliation som hovedopgave.

ORGANISERING

Palliativ indsats i kommunerne leveres af forskellige organisatoriske enheder og faggrupper, fx:

  • Hjemmeplejen/hjemmesygeplejen
  • Kommunale palliative sygeplejeteams
  • Kommunale institutioner med særlige palliative pladser/tilbud
  • Kommunale akutteams
  • Andre kommunale afdelinger
  • Plejeboliger (herunder faste plejehjemslæger)
  • Almen praksis.

Disse organisatoriske enheder skal internt i primærsektoren og i samarbejde med sekundærsektoren understøtte familier i palliative forløb, både når den syge er hjemme, indlagt eller er i en overgangsfase mellem hjemmet og fx et hospice eller hospital.

IDENTIFICERING OG VURDERING AF PALLIATIVE BEHOV

De organisatoriske enheder i kommunerne skal selvstændigt og/eller i samarbejde med hinanden identificere borgere med behov for palliativ indsats, samt afklare og aftale hvem, der har ansvar for hvilke opgaver, hvornår og hvordan. Det er komplekst og kan være udfordrende, men organisatoriske strukturer – fx it-systemer, formelle aftaler, skal-opgaver – kan understøtte dette.

Der findes redskaber til at identificere og vurdere palliative behov: Bl.a. SPICT™-skemaet

KOMPETENCER

Alle sundhedsprofessionelle og øvrige fagprofessionelle, der arbejder med basal palliativ indsats i kommunen og i praksissektoren skal som minimum have kompetencer på:

  • Prægraduat basalt niveau (niveau A)
  • Alle kommuner skal have sundhedsprofessionelle i hver fagprofession med kompetencer på postgraduat, basalt niveau (niveau B).

Det specialiserede palliative niveau skal rådgive, supervisere og undervise det basale niveau.

I 2019 kortlægger REHPA kompetenceniveau på basalt og specialiseret palliativt niveau, herunder samarbejde omkring kompetenceudvikling.

EKSEMPLER PÅ FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER

I perioden 2015-2018 fik kommunerne: Aarhus, Varde, Svendborg og Roskilde satspuljemidler til at udvikle den palliative indsats. REHPA stod for en tværgående evaluering i perioden.

Download rapporten: ’Tværgående evaluering af Satspuljen ”en værdig død – modelkommuneprojekt’
og bilagssamlingen

Læs mere om projektet: https://www.rehpa.dk/2019/05/08/evaluering-af-modelkommuneprojektet-en-vaerdig-doed/

På hospitaler er der øget opmærksomhed på at lade patientrapporterede oplysninger (PRO) medvirke til at kvalitetssikre den sundhedsfaglige indsats. Det er også et område, som kommunerne begynder at arbejde med. Et eksempel på PRO inden for det palliative felt i kommunalt regi er et samarbejde mellem borgere og pårørende fra Næstved, Vordingborg, Lolland, Slagelse og Holbæk kommuner, Sjællands Universitetshospital, KOL-kompetencecenter og Almen praksis. Projektet PRO palliation skal udvikle og teste et patientejet værktøj. Det tager udgangspunkt i patientens behov og hverdag (‘det levede liv’), og kan bruges til PRO-skemaer, der skal styrke den koordinerede indsats omkring borgere med livstruende sygdom og deres pårørende i den tidlige palliative fase. Projektet afprøves efterår 2018 til forår 2019.

Læs om projektet her: https://patientsikkerhed.dk/projekter/klartilsamtalen/klar-samtalen-god-tid/mine-samtaler/

NATIONALE OG INTERNATIONALE ORGANISATIONER

DSAM udarbejdede i 2014. Klinisk vejledning for almen praksis: palliation.
Denne fås også som app og kan downloades her: https://vejledninger.dsam.dk/palliation/

EAPC Primary Care Group arbejder for at introducere palliativ indsats tidligere i forløbene, i primærsektor og til flere målgrupper med livstruende sygdomme, fx gamle, mennesker med demens, multisygdomme osv.: https://www.eapcnet.eu/eapc-groups/reference/primary-care

SPICT™ (Supportive and Palliative Care Indicators Tool) er et værktøj udviklet af en forskergruppe fra Edinburgh og kan downloades fra denne hjemmeside https://www.spict.org.uk/

Til top