REHPAs bidrag til verdenskongressen i rehabilitering
Senest opdateret 6. september 2021
Verdenskongressen i rehabilitering – RIWC2021 – bliver i år holdt i Aarhus fra den 7.-9. september 2021. Det bliver en kombineret online og fysisk kongres.
Forskere med tilknytning til REHPA bidrager med både posters, orals og seminarer. REHPA har 15 forskellige oplæg fordelt på mange forskellige spor på alle kongresdagene.
Frem mod kongressen lagde vi en kort beskrivelse af hvert oplæg her på siden.
Healthcare providers’ experiences with video recording of patient consultations
Videooptagelser af patient-kliniker interaktion har et stort potentiale for at forbedre den kliniske praksis. Selvom videooptagelser indtil videre primært har været brugt i lille skala, og klinikerne sjældent er involveret i optagelserne, viser brugen, at det kan forbedre relationen mellem kliniker og patient.
– Det er nødvendigt at undersøge hvilken værdi videooptagelser har for udvikling og evaluering af rehabilitering til mennesker med kronisk sygdom. Derfor er vi i gang med en undersøgelse af, hvordan klinikerne oplever at bruge videooptagelser af patientkonsultationer til vejledning, forskning og supervision.
Charlotte Gjørup Pedersen, projektleder
Undersøgelsen tager udgangspunkt i klinikernes erfaringer med videooptagelser i projektet “Cardiac rehabilitation: From hospital to primary healthcare setting”. Her optog klinikerne sig selv, når de havde den første patientkonsultation i et hjerterehabiliteringsprogram. Videoerne blev analyseret af eksterne forskere, og data anvendt i forskning. Senere brugte klinikerne deres egne videoer til supervision. Der blev optaget 335 videoer fra august 2018 til juli 2019.
Studiet er endnu ikke færdigt, men den 8. september 2021 fra kl 10:00 kan du høre Charlotte Gjørup Pedersen fortælle om studiet og de foreløbige resultater.
Patient Education in Cardiac Rehabilitation: Does Mode of Delivery Matter?
Hjerterehabilitering forbedrer funktion, livskvalitet og prognose hos patienter med iskæmisk hjertesygdom. Trods det positive udfald af hjerterehabilitering, er det veldokumenteret, at mange patienter ikke gennemfører et program. På hospitalsniveau har et studie vist, at brugen af den pædagogiske tilgang “Læring og Mesting” får flere patienter til at deltage og gennemføre et hjerterehabiliteringsprogram. Spørgsmålet er, om vi finder et lignende resultat i kommunerne i Region Midtjylland, som i 2017 overtog fase II hjerterehabilitering fra hospitalerne.
På RIWC2021 fortæller forsker Charlotte Gjørup Pedersen den 8. september 2021 fra kl 16:00 om et studie, der undersøger, om pædagogiske tilgange har betydning for udfaldet af hjerterehabilitering. I studiet indgår to forskellige pædagogiske tilgange “Læring og Mestring” samt “EMMA” (empowerment, motivation og korrekt brug af medicin), der begge anvendes i kommunerne i Region Midtjylland.
– Hvordan får vi flere til at deltage og gennemføre et hjerterehabiliteringsprogram? Deltagelse er nødvendig for at få gavn af hjerterehabilitering. Det er afgørende, at vi anvender forskningsbaserede metoder – herunder pædagogiske tilgange – der styrker patienterne til at leve med kronisk hjertesygdom, også når det er svært.
Charlotte Gjørup Pedersen, forsker
Mapping Health Professionals’ Performance in Cardiac Rehabilitation using TIDieR Checklist
I 2017 overtog alle kommuner i Region Midtjylland fase II hjerterehabilitering fra hospitalerne. I forbindelse med denne opgaveflytning var indholdet og kvaliteten af kommunernes indsatser uklar. Derfor var der brug for en systematisk beskrivelse af indsatserne – herunder brugen af forskningsbaserede pædagogiske metoder – for at tale om forbedring af indsatserne og undersøge udfaldet af de kommunale hjerterehabiliteringsprogrammer.
Den 9. september 2021 fra kl. 16:00 præsenterer forsker Charlotte Gjørup Pedersen forskergruppens erfaringer med at anvende “TIDieR” (Template for Intervention Description and Replication Checklist) til systematisk beskrivelse af hjerterehabiliteringsprogrammer i 10 kommuner i Region Midtjylland.
– TIDieR checklisten er et generisk redskab til systematisk indsamling af oplysninger til at beskrive kliniske indsatser. Vi har anvendt TIDieR til at få viden om de kommunale hjerterehabiliteringsprogrammer. Denne viden har været uundværlig i udviklingen af vores forskningsprojekt.
Forsker Charlotte Gjørup Pedersen
Rehabilitation and Palliative Care – An Overall Update on Practice and Science
– Mennesker, der lever med alvorlig og livstruende sygdom giver udtryk for problemer og behov, der kræver både rehabilitering og palliation, for eksempel i forbindelse med lindring af fysiske smerter, psykosociale og eksistentielle aspekter af livet. Derfor giver det mening at undersøge og diskutere, hvordan rehabilitering og palliation kan kombineres, og det gør vi ved de her sessioner.
Seniorforsker Jette Thuesen
Sammen med tidligere leder af forskergruppen hos REHPA, Helle Timm, og adjungeret professor ved REHPA, David Clark, har Jette netop udgivet en artikel om kombinationen af de to felter.
Ved RIWC2021 præsenterer trekløveret resultaterne af flere forskellige undersøgelser, der danner baggrund for artiklen ved to sessioner den 8. september 2021 kl. 12.30 og igen fra kl. 13.30. Det er David Clarks sidste opgave som adjungeret professor for REHPA. Her deltager også Karen la Cour, tidligere professor ved REHPA, med resultater fra egen forskning.
Koordineringen af rehabilitering og palliation til mennesker med livstruende sygdomme har de sidste år fået mere videnskabelig opmærksomhed, men det er fortsat begrænset, hvor meget viden om kombinationen af rehabilitering og palliation, der findes.
I det første seminar den 8. september 2021 fra kl. 12.30 fortæller David Clark, adjungeret professor ved REHPA, om et studie af den historiske kontekst for rehabilitering og palliation. Målet med studiet er at understøtte en forståelse på tværs af de to felter og udviklingen af praksis på området.
Seniorforsker Jette Thuesen præsenterer resultaterne af et tidligere litteraturstudie og tankerne bag et nyt litteraturstudie af den internationale litteratur om kombinationen af rehabilitering og palliation.
Læs artiklen af Jette Thuesen, Helle Timm og David Clark, der danner baggrund for sessionerne.
Fra kl. 13.30 den 8. september 2021 holder Jette Thuesen og tidligere leder af forskningsgruppen hos REHPA, Helle Timm, først et oplæg om teorier og modeller i rehabilitering og palliation, og derefter præsenterer Helle Timm og Karen la Cour erfaringer fra praksis – med udgangspunkt i fire forskellige casestudier. Med eksempler fra både et specialiseret hospital, et hospice, et specialiseret rehabiliteringstilbud og et kommunalt rehabiliteringstilbud beskriver casestudierne forskellige interventioner rettet mod ALS og fremskreden kræft. Undersøgelserne viser, at mennesker med livstruende sygdom kan have gavn af rehabilitering for at opretholde eller styrke funktioner. Omvendt kan mennesker, der modtager rehabilitering, have glæde af palliation, for eksempel til at håndtere frygt, tab eller smerter. Når klinisk praksis udvikles, så muligheder og fordele ved at koordinere og integrere rehabilitering og palliation anerkendes, kan mennesker med livstruende sygdomme få glæde af forløb, der er individuelt tilpassede.
Der er mulighed for at debattere de fire præsentationer ved sessionerne Rehabilitation and Palliative Care – An Overall Update on Practice and Science, hvor Helle Timm er moderator på de første to oplæg, og Jette Thuesen er moderator på de sidste to.
A meaningful life with or after cancer – a mixed-method project
Det kan medføre eksistentielle overvejelser at få en kræftdiagnose. Sundhedspersonlet tager dog ikke altid hånd om de eksistentielle bekymringer hos mennesker, der har eller har haft kræft. Det skyldes muligvis, at sundhedspersonalet mangler værktøjer til at arbejde med de eksistentielle spørgsmål.
– Med projektet vil vi evaluere en struktureret gruppebaseret intervention i kræftrehabilitering for at forbedre deltagernes oplevelse af mening og livskvalitet ved at skabe klarhed om personlige kilder til mening i hverdagen.
Nina Rottmann, psykolog og projektleder
Deltagerne i projektet er både kræftpatienter og sundhedspersonale, der arbejder inden for kræftrehabilitering.
Den 9. september 2021 fra kl. 11 præsenterer Nina Rottmann baggrunden for og designet af projektet.
Projektet består af tre delprojekter; valideringen af den kortmetode, som interventionen (“Sources of Meaning-Group Approach”) bygger på; en pilottest af Sources of Meaning-Group, hvor erfaringerne med Sources of Meaning-Group evalueres med fokusgrupper, semistrukturerede interviews, spørgeskemaer og observationer, samt en spørgeskemaundersøgelse der skal give viden om relevante meningskilder.
Projektet er et samarbejde mellem REHPA og Institut for Psykologi, SDU. Der søges p.t. midler til projektet.
Dementia 1: Rehabilitation for people living with dementia – developing complex interventions
I 2050 anslår “World Alzheimer Report” fra 2015, at 131,5 millioner mennesker verden over lever med demens. Allerede nu er demens en af hovedårsagerne til funktionsnedsættelse og afhængighed blandt ældre.
Den 9. september fra kl. 12.30 præsenterer Jette Thuesen og kolleger resultater fra et studie, hvor der er udviklet en model for rehabilitering for mennesker, der lever med mild til moderat demens i nordiske lande.
– Rehabilitering anerkendes i stigende grad som en del af demensindsatsen, både som praktisk ramme og som bærende filosofi. Derfor er der et stort behov for rehabilitering for mennesker, der lever med demens. Implementering af interventioner er dog udfordret af mangel på evidensbaserede kliniske retningslinjer.
Seniorforsker Jette Thuesen
Fire undersøgelser bliver præsenteret ved seminaret. Præsentationerne har fokus på nuværende praksis og kontekst, herunder organisatoriske narrativer om rehabilitering ved demens, (dette går Lea Graff, der også var en del af projektet, mere i dybden med ved hendes præsentation ved samme seminar), på brugernes perspektiver og behov og på den videnskabelige evidens. Det er nødvendigt at have disse ting for øje for at kunne udvikle en intervention, der er relevant, anvendelig og tilpasset konteksten og brugernes behov.
Jette Thuesen præsenterer fra kl. 13.30 den 9. september 2021 et casestudie i to danske kommuner, hvor otte hjemmeboende ældre (65-91 år) med let til moderat demens blev interviewet – ofte over en periode på seks til 15 måneder. Resultaterne tyder på, at ældre mennesker med demens har et ambivalent forhold til rehabilitering og til muligheden for at påvirke deres hverdag og fremtid, som er implicit i rehabiliteringen.
– Det er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle i rehabiliteringsarbejdet møder ældre mennesker med let til moderat demens og anerkender den ambivalens, de står i.
Seniorforsker Jette Thuesen
Projektet er finansieret af VELUX FONDEN. Læs mere på projektets side
Rehabilitation and Palliation for Socially Vulnerable People with Advanced Cancer
Forskning viser, at socioøkonomisk dårligt stillede patienter med fremskreden kræft oftere giver udtryk for at have uopfyldte behov og sjældent modtager rehabilitering eller palliation. Her kan både rehabilitering og palliation spille en vigtig rolle for at løse de behov, målgruppen opfatter som uopfyldte.
For at rehabilitering og den palliative behandling kan opfylde disse personers behov og problemer, er det nødvendigt at samle eksisterende viden på området, derfor har en gruppe forskere lavet en systematisk litteratursøgning for at kortlægge den nuværende forskning.
Den 8. september 2021 fra kl. 10 præsenterer postdoc Marc Sampedro Pilegaard resultaterne af kortlægningen.
11 artikler blev udvalgt af to forskere på baggrund af en systematisk litteratursøgning, der gav 1.401 hits. 80 af artiklerne blev læst i fuldtekst. Heraf undersøgte 11 artikler brugen af palliation. Ingen af dem fokuserede på rehabilitering.
– Der er ikke meget forskning inden for dette område. Derfor bør fremtidig forskning fokusere mere på, hvordan sundhedsprofessionelle kan støtte socioøkonomisk dårligt stillede patienter med fremskreden kræft i rehabilitering og palliation. Det er særligt i forhold til målgruppens mulighed for at modtage rehabilitering, at der mangler forskning.
Marc Sampedro, postdoc og en del teamet bag af kortlægningen
Related Quality of Life Questionnaire Validation among Bangladeshi Cardiac Patients
I lav- og mellemindkomstlande er hjertekarsygdomme ansvarlige for 85 % af dødsfaldene. Den medicinske og kirurgiske behandling er forbedret, og det har betydet, at overlevelsesraten er steget. For at mennesker med hjertekarsygdomme kan vende tilbage til en meningsfuld hverdag, er det nødvendigt at have fokus på hjerterehabilitering.
For at understøtte hjerterehabiliteringen bruges spørgeskemaet “Health‐related quality of life” (HeartQoL), som dog ikke har været valideret på bangladeshisk tidligere.
Skemaet er oversat, og nu også kvalificeret og vurderet af et ekspertpanel. Med en oversættelse af spørgeskemaet kan data sammenlignes direkte på tværs af diagnoser. Skemaet kan også bruges til at fordele ressourcer i lav- og mellemindkomstlande samt evaluere sundhedsvæsenet.
Den 8. september 2021 fra kl. 16 præsenterer Jamal Uddin, fysioterapeut, valideringen af den bangladeshiske version af Health‐related quality of life (HeartQoL).
Læs mere om samarbejdet med Bangladesh
Hope at the end of life in different settings
Hvor der er liv, er der håb. Selvom livet med livstruende sygdom udefra set kan synes udsigtsløst, er der som regel håb at finde. Det er en grundlæggende tankegang i filosofien bag palliation. Undersøgelser fra hospice og blandt socialt udsatte mennesker har givet et indblik i håbets forskellige dimensioner og peger på, at der er mange måder at vække og understøtte menneskers håb, også når fortvivlelse og håbløshed dominerer.
– Litteraturen beskriver mange forskellige dimensioner af håb. Det understøtter undersøgelserne. Det er vigtigt at opretholde og understøtte håb i livets sidste fase – uanset hvilken dimension håbet har. Håb bør udforskes sammen med den livstruede syge person.
Vibeke Graven, seniorforsker
Den 9. september 2021 fra kl. 13.30 udforsker Vibeke Graven, hvordan håb kan forstås, og hvordan det kan inddrages i rehabilitering og palliation.
– Håb er et komplekst fænomen. Det er et kerne-fænomen ved livets afslutning, men det kan forstås på mange måder, og det er vigtigt at holde sig for øje som omsorgsperson, at hvad, der bærer håbet oppe, er forskelligt hos forskellige mennesker.
Vibeke Graven, seniorforsker
Håb kan blandt andet forstås som et konkret og fremtidsrettet håb (fx ved at blive helbredt, genvinde styrke til tidligere hverdagsliv osv.). Men det kan også forstås som en eksistentiel dimension af livet.
Fokus på lindring af den oplevede lidelse hos mennesker med livstruende sygdom og de glimt af håb, der er at finde i livet, kan måske ændre perspektivet og forbedre livskvaliteten ved livstruende sygdom.
Læs mere om projektet om håb ved socialt udsattes livsafslutning
National Survey on Hospital‐Based Cardiac Rehabilitation and Secondary Prevention, Bangladesh
Bangladesh oplever en stigning i hjertekarsygdomme, men der mangler viden om den eksisterende hjerterehabilitering for at kunne forbedre både den fysiske funktion og livskvaliteten samt reducere dødelighed og sygelighed.
Den 7. september 2021 fra kl. 10 præsenterer fysioterapeut Sayed Ibn Alam et studie fra Bangladesh, hvor tilgængeligheden af hjerterehabilitering i Bangladesh undersøges.
Gennem et spørgeskema sendt til størstedelen af hjerterehabiliteringscentrene i Bangladesh, fremgik det, at langt de fleste af de centre, der svarede på spørgeskemaet, tilbød patienter med hjertekarsygdomme en indledende vurdering. De fleste centre tilbød også hjælp til at identificere risikofaktorer for hjertekarsygdomme og psykologsamtaler. Selvom risikofaktorerne for hjertekarsygdomme var høje, tilbød få af centrene struktureret træning eller rygestop-klasser. Ingen centre tog kontakt til patientens primære behandler.
Selvom der er både viden og teknologi til at understøtte hjerterehabilitering, viser undersøgelsen, at hjerterehabiliteringen og/eller anden forebyggelse af hjertekarsygdomme er utilstrækkelig i Bangladesh.
Læs mere om samarbejdet med Bangladesh
Municipal rehabilitation for arrhythmia patients, final results from a pilot-test:
Atrieflimren påvirker hverdagslivet og livskvaliteten. Forskning viser, at rehabilitering kan hjælpe patienter med atrieflimren, men evidensen er indtil videre begrænset. I 2019-2020 gennemførte en dansk kommune et udviklingsprojekt, hvor en rehabiliteringsintervention til mennesker med atrieflimren blev udviklet, afprøvet og evalueret.
– I projektet fik deltagerne samtaler med sundhedsprofessionelle, fysisk aktivitet, Medicinsk Yoga, patientuddannelse, hvor de blev introduceret til mestring af livet med atrieflimren og et psykologbaseret kursus med fokus på bekymring og angst. 43 mennesker med atrieflimren deltog i projektet. Evalueringen, der blev gennemført via spørgeskemaer (HADS og HeartQoL) samt de efterfølgende fokusgruppeinterviews viste, at angst og depression blev mindre efter rehabiliteringsforløbet samt at livskvaliteten steg.
Caroline Elnegaard, en del af projektgruppen
Fokusgruppeinterviews understøttede resultaterne, og hovedtemaerne var:
- At opnå ro
- Vigtighed af rehabilitering
- Brug af ord i klinisk praksis
- Støtte fra sundhedsprofessionelle
- Involvering af pårørende og vigtigheden af støtte fra ligesindede.
Konklusionen var, at der så ud til at være fordelagtige udfald af at deltage i rehabilitering for mennesker med atrieflimren. Der er behov for mere forskning for at bekræfte disse resultater.
Caroline Elnegaard præsenterer resultaterne af studiet i oplægget “Municipal rehabilitation for arrhythmia patients, final results from a pilot-test” den 8. september 2021 fra kl. 16 ved RIWC2021.
Cardiac Rehabilitation in Women of Bangladesh: Why Need to Focus?
På verdensplan deltager færre kvinder i hjerterehabilitering. Hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag, derfor er det afgørende at forbedre udkommet af hjertekarsygdomme og forbedre patienternes livskvalitet.
Risikofaktorer for hjertekarsygdomme er særligt udbredt i Bangladesh sammenlignet med de andre sydasiatiske lande.
Et projekt har undersøgt den fysiske og psykiske sundhed for kvinder med hjertekarsygdomme i Bangladesh.
210 kvinder, der var indlagt for at få lavet en ballonudvidelse (perkutan koronar intervention) eller bypassoperation (Coronary Artery Bypass Graft), besvarede et spørgeskema om deres fysiske og mentale sundhed.
Resultaterne viste, at kvinderne var mere overvægtige og havde en mere stillesiddende livsstil end mænd. De var også mere deprimerede end mænd.
Kvinder i Bangladesh er mere tilbøjelige til at tage imod hjerterehabilitering i hjemmet. Denne rehabilitering er lige så effektiv som hospitalsbaseret hjerterehabilitering. Udvikling af hjerterehabilitering, der er tilpasset kvinders behov og præferencer, kan være en måde at udvikle hjerterehabiliteringsområdet i Bangladesh.
Den 7. september 2021 fra kl. 10 præsenterer Sheikh Mohammad Mahbubus Sobhan resultaterne fra undersøgelsen ved RIWC2021.
Implementation of Patient Reported Outcomes in Cardiac Rehabilitation: A Danish national programme
Patientrapporterede oplysninger bliver brugt mere og mere i sundhedsvæsenet. For at sikre en systematisk brug af PRO er der sat gang i et nationalt arbejde med at udbrede PRO til flere kliniske områder. Et af de første kliniske fokusområder er hjerterehabilitering. Derfor blev der i 2020 lavet en pilottest af et PRO-spørgeskema med 76 spørgsmål til patienter i hjerterehabilitering. Efterfølgende blev der lavet en forskningsbaseret evaluering.
– De fleste patienter syntes, at PRO-spørgeskemaet var en god støtte til at forberede sig til konsultationen, og de følte sig mere involverede i deres forløb. Også de sundhedsprofessionelle syntes, der var en værdi i PRO-data til blandt andet at strukturere konsultationen, komme ind på følsomme emner og fokusere på problemområder.
Cecilie Lindström Egholm, projektleder på undersøgelsen
De 76 spørgsmål i PRO-skemaet blev udviklet i et samarbejde mellem klinikere og patientrepræsentanter.
To hospitalsafdelinger og fire kommuner var med til at teste PRO-spørgeskemaet. Spørgeskemaet skulle besvares af patienten elektronisk inden deres hjerterehabiliteringskonsultation.
Patienters og fagpersoners erfaringer blev evalueret ved hjælp af spørgeskemaer og interviews. Professionelle og ledere blev interviewet om, hvad der kunne hjælpe eller besværliggære implementeringsprocessen.
– Evalueringen viste, at værdien af spørgeskemaet var afhængig af blandt andet patienternes muligheder for at svare på et digitalt skema, IT-platformen, personalets uddannelse, og så kan der være udfordringer ved et standardiseret spørgeskema på tværs af hospitals- og kommunalpraksis.
Cecilie Lindström Egholm, projektleder
Den 7. september 2021 fra kl. 10 fortæller Cecilie Lindström Egholm om resultaterne af evalueringen, og hvordan viden derfra kan bruges til implementeringen af PRO på andre kliniske områder.
Rehabilitation for Young Adults with Cancer
Unge voksne mellem 18 og 39 år, der får kræft, kan have særlige rehabiliteringsbehov både under og efter deres sygdomsforløb. De står ofte i en livssituation med særlige udfordringer, som kan få betydning for deres fremtid, såsom karriere og familieliv.
En undersøgelse af, hvilke behov unge kræftpatienter har, viste, at fire temaer gik igen. Temaerne var ”tanker om identitet”, “familieliv, seksualitet og frugtbarhed”, “normalitet og autonomi” og “kontakt med jævnaldrende”.
32 unge voksne deltog i undersøgelsen, hvor de både før og efter et rehabiliteringsophold på REHPA svarede på et spørgeskema. Rehabiliteringsforløbet blev desuden evalueret via fokusgruppeinterviews.
– 12 uger efter opholdet havde færre deltagere behov for hjælp end inden opholdet. De unge gav i fokusgruppeinterviewene udtryk for, at de satte pris på at være en del af fællesskabet. Samtidig fik de på opholdet ny viden, der gav dem en ny forståelse for deres følelser og reaktioner. Den indsigt gav dem flere handlemuligheder og medførte ændringer i deres hverdag.
Dorthe Søsted Jørgensen, projektleder
Dorthe Søsted Jørgensen fortæller om resultaterne af undersøgelsen og perspektiverne for rehabilitering til unge voksne med kræft den 8. september 2021 fra kl. 10 ved RIWC.
Rehabilitation after Major Lower Limb Amputation, a national survey
Hvert år får 1.800 patienter amputeret ben i Danmark. Mellem 40 og 50 % af dem dør, inden der er gået et år. Patienterne har komplekse behov for både rehabilitering og palliation. Alligevel mangler der viden om begge dele.
– På trods af den høje sygelighed og dødelighed er der ingen målrettede vejledninger i palliation til mennesker, der får amputeret et ben. I forhold til rehabilitering er der store regionale og kommunale forskelle i tilbuddene til patienterne.
Ulla Riis Madsen, der er hovedforfatter på en kortlægning af kommunale og regionale tilbud om rehabilitering til personer, der får amputeret ben
Ulla Riis Madsen er hovedforfatter på en kortlægning af kommunale og regionale tilbud om rehabilitering til personer, der får amputeret ben. På RIWC kongressen præsenterer hun konklusionerne fra kortlægningen.
– Genoptræning til borgere, som skal have proteser, er en kompliceret opgave, der kræver specialiserede tværfaglige kompetencer at løfte. Specialiseret genoptræning er fra Sundheds- og Ældreministeriet beskrevet som en regional opgave, men kortlægningen viser, at i 78 % af tilfældene er det kommunerne, der står for det, og kompetencerne er ikke fulgt med. Kortlægningen viser, at fire ud af fem hospitaler og 91 % af kommunerne har mindre end 10 personer, som de proteseforsyner om året. Ydermere varetages genoptræningen af fysioterapeuter på generalistniveau i 36 % af disse kommuner, og det er jo ikke nok til at yde genoptræning på specialistniveau.
Ulla Riis Madsen, postdoc og projektleder
Der er store geografiske forskelle på tilbud om rehabilitering og palliation til patienter, der har fået amputeret ben. Rapporten giver et samlet billede af organisering, indhold og omfang af rehabiliterende indsatser til målgruppen, holdt op imod beskrivelser i den gældende “Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner” (Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet, 2018).
Rapporten peger også på relevante indsatser, som kan iværksættes for at sikre, at patienter efter benamputation i tilstrækkeligt omfang tilbydes rehabiliterende indsatser af høj kvalitet i deres patientforløb, på tværs af region og kommune.
Læs mere om projektet på projektsiden. Rapporten er trykt i et mindre oplag, du kan bestille rapporten efter først til mølle-princippet via linket:
https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=VQQF7YZ2U292
Ulla Riis Madsen præsenterer kortlægningen den 8. september 2021 fra kl. 12.30.
Supporting caregivers of persons with life-threatening illnesses: a nationwide survey
Pårørende er vigtige i arbejdet med livstruende syge mennesker. Pårørende er ofte den vigtigste støtte til patienten med en livstruende sygdom, og derfor er det også vigtigt at have fokus på pårørende og støtte dem under sygdomsforløbet.
REHPA har lavet en kortlægning af, hvilke indsatser der er til pårørende til patienter med livstruende sygdomme.
Kortlægningen fokuserede på pårørende til patienter med apopleksi, demens, kræft, hjertesygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Både tilbud fra kommuner og sygehuse blev kortlagt.
– I kortlægningen er det tydeligt, at der er forskel både på tværs af sektorer og på tværs af diagnoser. Mens de pårørende oftest identificeres systematisk på tværs, er det ifølge de fagprofessionelle relativt sjældent, at de pårørendes behov bliver identificeret systematisk. Både når det kommer til at afdække, hvor meget de pårørende vil inddrages i patientforløbet og i afdækningen af de pårørendes egne behov undervejs i forløbet, mangler der ifølge fagprofessionelle systematik.
Jens-Jakob Kjer Møller, ph.d.-studerende
Rapporten er lavet på baggrund af spørgeskemaer, der er sendt til sundhedspersonale, der behandler patienter med apopleksi, demens, kræft, hjertesygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Sundhedsprofessionelle fra både kommuner og hospitalsafdelinger deltog. Resultaterne i rapporten er baseret på de fagprofessionelles perspektiv og er ikke et udtryk for, hvad de pårørende selv oplever.
Jens-Jakob Kjer Møller præsenterer den 9. september 2021 fra kl. 9 en poster med resultaterne og perspektiverne fra kortlægningen af støtte til pårørende.
Rehabilitation and sexual health – developing competences and professional practice
Mennesker med kronisk sygdom, som fx kræft eller diabetes, kan opleve problemer i forhold til seksuel sundhed i relation til deres sygdom, og dette kan føre til nedsat livskvalitet. Men for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle kan det være svært at få taget hul på at tale om seksuel sundhed. Der kan være forskellige barrierer, som for eksempel tabu eller pinlighed.
– Projektet viste, at det er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle på en ordentlig måde kan adressere emnet. For at kunne dette, er der et behov for at udvikle de sundhedsprofessionelles kompetencer i forhold til at adressere seksuel sundhed.
Caroline Elnegaard, forskningsassistent
På RIWC2021 fremlægger Caroline resultaterne af studiet KReSS – seksualitet, rehabilitering og kompetencer. Oplægget kan du høre den 8. september 2021 fra kl. 14.30.
Formålet med studiet var at udvikle, organisere og evaluere et kompetenceudviklingskursus inden for seksuel sundhed.
To danske kommunale sundhedscentre deltog med deres sundhedsprofessionelle, der arbejder inden for rehabilitering ved kræft og diabetes.
Evalueringen bestod af spørgeskemadata (spørgeskemaet: “Professionals Attitudes towards addressing Sexual Health”, PA-SH-D) og fokusgruppeinterviews.
PA-SH-D viste, at sundhedsprofessionelle efter deltagelse i kurset følte sig mere komfortable med og parate til at informere om og tale med patienter om seksuel sundhed. De følte sig mindre forlegne og tog sig i højere grad tid til at tale om emnet. De rapporterede mangel på uddannelse inden for seksuel sundhed og et behov for mere uddannelse.
Fokusgruppeinterviews viste, at case-arbejde er godt til at skabe praksisnær læring, at der er behov for klare roller i forhold til, hvor dybt man skal adressere emnet, inden man sender patienten videre til (en måske mere) relevant fagperson, og dette bør beskrives i faglige retningslinjer. PLISSIT-modellen blev anskuet som en god rammemodel for niveauer og roller i forhold til at adressere seksuel sundhed.
